Skip to main content

Detaljer

Denne aften vil Janni præsentere dig for de ayurvediske typer i kroppen, sindet og omgivelserne. Med en dybere forståelse for de tre ayurvediske typer i og omkring dig, kan du opleve større frihed og integritet. Du bliver nemlig bedre i stand til at navigere i hverdagen og tage ansvar for dit eget fysiske og mentale velbefindende.
Workshop

De tre ayurvediske typer i kroppen, sindet og omgivelserne.

FOREDRAG + YOGAPRAKSIS

Ayurvedas vej til energi, livskraft og glød

onsdag 29/5 kl. 19-21

Få en dybere forståelse for de tre ayurvediske typer til maj måneds hyggelige inspirationsaften i Samavesas rolige omgivelser. Aftenen slutter med en blid yoga og meditationspraksis.

Fordi vi er vant til at arbejde med forskellige personlighedstyper, er det helt naturligt, at vi danskere også tænker på de ayurvediske ‘doshaer’ som en lignende slags typer. Men uanset kropsbygning og mentalitet fordeler vata dosha, pitta dosha og kapha dosha sig forskellige steder i din krop, hvor de også har forskellige ansvarsområder. De findes desuden også i dine omgivelser, som derfor kan påvirke din indre vata, pitta og kapha.

Med en dybere forståelse for de tre ayurvediske typer i og omkring dig, kan du opleve større frihed og integritet. Du bliver nemlig bedre i stand til at navigere i hverdagen og tage ansvar for dit eget fysiske og mentale velbefindende.

Du kan se frem til to skønne inspirerende timer i fællesskab med ligesindede, hvor du både lærer noget og laver en dejlig praksis. Kom i behageligt og lunt tøj, som du kan bevæge dig i. Medbring gerne en notesbog og skriveredskaber til første del af aftenen. Der vil være te og lidt sødt, som du kan nyde undervejs. 

Pris: 200 kr. pr. person

Max 15 personer.

Læs mere om Janni her: https://hverdagsbalance.dk/

Disse onsdage med foredrag og praksis er enkeltstående events. Hvis du har lyst, kan du sagtens deltage i flere af dem, da vi fordyber os i et nyt emne indenfor Ayurveda hver gang.

Alle aftener starter med en kort introduktion til Ayurveda. Derfor kan du altid deltage, selvom du ikke ved noget om Ayurveda i forvejen. 


Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902