Skip to main content

Events

I Samāveśa elsker vi at fordybe os! I viden, i kroppen, i sindet og alt det der bare støtter dig i at gå på den sti, livet er. Derfor holder vi ofte forskellige workshops der bibringer viden og input. Det kan være alt fra anatomi til ayurveda, det kan være om smerter eller stresshåndtering. Det kan også være hele dage med mindfulness og mulighed for at skabe lidt ekstra rum til dig selv.

Workshop

Ayurvedisk pulslæsning ved Brit Kim, Daya Ayurveda

Fredag og lørdag 29 og 30 sep.

Nadi Pariksha er en ayurvedisk pulslæsning der giver indblik i din prakruti (grundtype fra fødsel, naturens side) og vikruti (aflæsning af kortere eller længerevarende stresspåvirkninger, der har sat sig som forhøjede eller uregelmæssige biofunktioner i organer, vævstyper, nervesystem og sind).

Tiden bruges både til pulslæsningen af din grundtype og et her-og-nu indblik i din sundhed — og så får du vejledning til ‘chikitsa’, dvs. behandlinger, øvelser, kosttilskud eller måske vist nogle marma-punkter, som vil være gode at stimulere med blide tryk for at balancere leveren og fordøjelsen, modvirke hovedpine eller bare hjælp til at falde i søvn.

Workshop

Yin & sound

Søndag d.22 oktober 19 – 21.30

Her kan du give dig selv eller måske invitere en du holder af med til et 2.5 timers event, hvor vi kombinerer dybdegående og meditative Yin Yoga stræk med et afspændende og sansende lydbad og aromaterapi. Oplev at få dine sanser sat i spil mens du trygt kan læne dig ind i cirklen uden at skulle præstere, mens blot mærke, sanse og hvile.

Workshop

Ayurveda for yogalærere

Lørdag 28 okt og søndag d.29 okt. kl. 11 – 17

Pris: 2950 kr.

På dette to dages kursus lærer du at bruge ayurvediske principper til at lave yogaklasser, der fungerer bedre. Du lærer også, hvordan du som yogalærer kan passe på dig selv, så du ikke brænder ud.

Workshop

God fordøjelse med ayurveda

Onsdag 1 nov. kl 19 – 21. 

Pris: 200. kr.

Lad os mødes til en hyggelig aften i Samavesas smukke rum, hvor du kan lære lidt mere om ayurveda samt nyde en dejlig yoga- og meditationspraksis.

Denne aften vil Janni forklare dig, hvorfor god fordøjelsen er én af hjørnestenene i Ayurveda. Du lærer, hvad god fordøjelse egentlig er, og hvordan du nemt kan komme i gang med at forbedre din fordøjelse med nogle simple ayurvediske tips. Efter foredraget guider Janni en dejlig balancerende praksis med yoga og meditation, som passer til dagens emne.

Du kan se frem til to skønne timer i fællesskab med ligesindede, hvor du både lærer noget og laver en dejlig praksis.