Skip to main content

Tag: certificering i Funktionel Anatomi

Weekend-kursus i anatomi – både for undervisere og udøvende

Dato 18 – 19 – 20 oktober

15 timers kursus i funktionel anatomi af fysioterapeut og Yoga-underviser Nanna Hofman

Kurset er et dyk ned i kroppens kompleksiteter og biomekanikken bag asana-udøvelse (krops-positurer i Yogaøjemed). Vi vil sammen nørde og simplificere alt det, der kan synes svært at forstå, når vi bevæger os både med og uden smerte eller skader. 

Få svar på hvornår forskellige fraser som fx “skuldrene væk fra ørene”, “mikrobøj albuerne” eller “knæene bag tæerne” giver mening rent anatomisk – og hvornår de ikke gør. 

En weekend hvor alle er velkomne uanset erfaring! Interesse for funktionel anatomi og kroppen er det vigtigste. 

Yoga-undervisere vil blive 15h akkrediteret i henhold til Yoga-alliance. Dette kan kombineres med “kreativ sekvensering”-kurset og blive til en 30h akkreditering. 

Dato og tid:

18-19-20 Oktober
Fredag 17-20

Lørdag 11-17.30
Søndag 11.00-16.30

Pris: 

Tilmelding inden 1/9; 2345 dkk

Tilmelding efter 1/9; 2789 dkk
Tilmelding til 2 * kursus ‘anatomi’ og ‘kreativ sekvensering’ efter 1/9; 4567 dkk

Hvad kan du forvente?

  • Et nysgerrigt læringsmiljø med rum til at vokse
  • Større selvtillid i kendskab til egen krop i bevægelse
  • Lær at tale “kropssprog” i højere grad og forstå både smerter, styrker og sensationer på helt ny facon
  • Fællesskab omkring Yoga både sammen med andre undervisere og udøvere
  • Lær at guide både egen, og andres kroppe, efter funktionelle anatomiske principper

Intentionen bag:

I løbet af weekenden vil vi udforske funktionel anatomi på alle tænkelige faconer; der vil både være gruppe-øvelser, individuel tid, fysisk udfoldelse og tavle-undervisning. Alt sammen for, at alle deltagende får et godt udgangspunkt for at blive komfortable i anatomiens grundprincipper.

Der kommer til at være fokus på det funktionelle aspekt, og i højere grad stille spørgsmålet “hvordan arbejder det” i stedet for “hvad arbejder”.

Målet med kurset er at gøre Yogaen, og bevægelse i det hele taget, et trygt, frit og mere bæredygtigt sted at være. 

Highlights

  • Typiske skader inden for Yoga
    • Hvordan kan vi undgå at Yoga bliver endnu en “blodsport”, hvor det bliver ganske normalt at blive skadet?
    • Hvad kan gøres for at kroppen trives i bevægelse i hele livet?
  • Dybdegående teori omkring cueing/fraser og myter
    • Anatomisk forklaring på vanlige sætninger som “skuldrene væk fra ørene”, “mikrobøj albuerne” eller “knæene bag tæerne”
  • Alignment
    • Hvad er det?
    • Hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke?
  • Cueing af forskellige kroppe i forskellige stillinger
    • Hvordan giver vi os selv (og vores elever) en følelse af “succes”, når vi bevæger os?
  • Yoga-filosofi og anatomi
    • Hvordan praktiserer vi i henhold til Yoga filosofiske grundprincipper som fx Ahimsa (non-violence) og Satya (sandhed)?
    • Yin- vs Yang-udøvelse

Facilitator:

Nanna er certificeret fysioterapeut og har praktiseret samt undervist Yoga i snart et årti. Hun har uddannet Yoga-undervisere i anatomi, filosofi og positurer de seneste år, og er generelt meget passioneret for at gøre Yogaen til et lærerigt og bæredygtigt sted at være. Uanset kropstype, alder og erfaring.

Nanna har de seneste år arbejdet med fysioterapi i psyko-somatisk øjemed, og konstant søgt et sprog der binder kroppen og sindet sammen. Nanna har derfor de seneste år taget uddannelser i bl.a. MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction), Shake The Dust (somatisk embodiement) og neuropsykologi.

Nanna er en erfaren undervisere og har både holdt – og givet – rum til Yogainteresserede verden over. Forvent en underviser der er dybt passioneret for sit fag og som både tilbyder elementer af grin og alvorlighed i sine lektioner.

Krav for deltagelse:

For at deltage i dette kursus er du…

  • Yogaunderviser eller udøver med nysgerrighed på kroppen
  • Åben for at lære nyt og give slip på gamle dogmer
  • Klar til at tage et dyk ned i biomekanik og krop-sind-forbindelsen

Inkluderet i prisen:

  • 15 timers certificering i Funktionel Anatomi ved Yoga-underviser og Fysioterapeut Nanna Hofman
  • Underviser manual og arbejdsbog
  • Te og snacks i løbet af weekenden
  • Udstyr; måtter, props osv
  • Lærerigt rum med mulighed for at udvide dit Yoga-fællesskab

Vær opmærksom på at:

  • Afhængigt af hvem der deltager på kurset, vil der formentligt blive talt både engelsk og dansk i undervisningen. Dog vil kurset blive planlagt sådan, at alle får mulighed for at øve sig på sit foretrukne sprog i både enkeltmands opgaver og gruppeopgaver.
  • Endelig information om tidspunkter, hvad der skal medbringes, pauser mm., vil blive tilsendt senest i starten af oktober.
  • Overnatning/måltider er ikke inkluderet i pris.
  • Hvis nogle yderligere spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte Nanna direkte via; 
    Instagram; @move.w.nanna
    Hjemmeside; https://www.yogawithnanna.com/eventEmail; nannahofmansoerensen@live.dk

Du kan tilmelde dig kursus i anatomi og kreativ sekvensering samlet til 4321 kr

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902