Kakaoceremoni og hjerteåbnende yoga
Dato 17 september kl.19 – 21
Pris 350 kr.
Kom med til en rolig og nærende aften, hvor jeg vil holde et trygt, nærværende og healende rum for dig, som ønsker at (gen)skabe forbindelsen til dig selv, din krop og sanser, og sidst men ikke mindst ønsker at smage og opleve kakaoens mange gode fysiske og energetiske egenskaber.
Denne aften er for dig, der ønsker at skabe indre ro, balance og tid til reflektion over de ting, tanker og følelser som du i dagligdagen ikke når at processere. Oplev at få serveret en nærende kop ceremoniel kakao, at blive guidet i hjerteåbnende yin stræk og skriveøvelser til reflektion, samt til slut en dyb afspænding.
Til ceremonien drikker vi uforarbejdet & certificeret økologisk ceremoniel kakao fra Love By Gaia. Den ceremonielle kakao siges at have egenskaber, der kan åbne hjertecentret og dermed fremme følelsen af kærlighed og medfølelse, både for os selv og andre. Kakaoen indeholder også en række næringsstoffer, herunder magnesium og antioxidanter, der kan fremme generel sundhed og vitalitet. Læs mere om kakaoen her: https://www.slowbeauty.dk/ceremoniel-kakao.
Hvem kan deltage? Alle der er åbne og nysgerrige for oplevelsen, kan få glæde af en kakaoceremoni. Du behøver ikke at have erfaring med meditation, selvudvikling, spiritualitet eller lign.
Medbring følgende: en notesbog (til skriveøvelser) og et skriveredskab.
Evt. din egen yogamåtte, tæppe, pude eller lign. som du ønsker at bruge til din meditation.
For at kakaoen og øvelserne virker bedst i din krop skal du gerne undgå at indtage koffeinholdige drikke eller store måltider op til et par timer inden ceremonien. Er du gravid skal du undervejs mærke efter og måske kun drikke en halv krop. Har du spørgsmål er du velkommen til at række ud til mig på camilla@slowbeauty.dk
Jeg håber på at se dig.
Kærligst,
Camilla