Gå til hovedindhold

Restorativ Yoga ”Vinterhvile”

2 timers guidet hvilestund

Tid: torsdag 10.december kl.18.00-20.00
Pris:  375 kr. (inkl. moms)


Jeg inviterer dig til to timers fordybelse i den blide restorative yoga, hvor du får mulighed for at opleve, hvad der sker i dig, når du sænker tempoet helt ned og giver din krop tid og ro til at hvile og restituere.


Restorativ yoga er den absolut blideste af alle yogaformer og i sin essens endnu mere yin end den velkendte yin yoga. Det er en hvilende og kropslig meditativ praksis, hvor støtte, tid og stilhed er essentielle for, at din krop kan finde tryghed til at slappe af og nærvær nok til at lytte til det, der bor i kroppens fineste lag.


Gennem lange, fuldt understøttede hvilestillinger får din krop mulighed for gradvist at slippe spændinger, mens dit nervesystem inviteres mod en mere rolig tilstand. Den lange hviletid understøtter kroppens egne regulerende og regenererende processer og giver plads til fordøjelse, dybere restitution og en unik væren med alt det, der lever i dig.

To timer med nærvær, stilhed og dyb hvile

Vi begynder med en kort introduktion til restorativ yogas grundlæggende principper, hvorefter jeg guider dig gennem en langsom praksis med bløde overgange og god tid i hver hvilestilling.

Med støtte fra bolsters og tæpper får din krop mulighed for at hvile så ubesværet som muligt, mens du kan vende opmærksomheden indad og mærke, hvad der sker, når du for en stund slipper alle krav om at skulle gøre, ændre eller præstere noget – og bare være dig med alt hvad du er!

Du behøver hverken erfaring med yoga eller særlige forudsætninger. Du skal blot komme, som du er.

Alt nødvendigt udstyr lånes gratis i studiet – du bedes dog medbringe eget varme tæppe!
Medbring: Blødt og varmt tøj, du kan hvile i + uldmåtte hvis du ønsker det!

Alle kan deltage

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til et par timer med plads til stilhed, nærvær og dyb hvile.

Kærligst 
Marie Haulrik
Restorativ Yogalærer & Hvileterapeut

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C

© Group Online, All Rights Reserved

CVR: 41596902