Skip to main content

Tag: yoga

Magisk Fuldmåne med Hjerte-Yin, Tromme og Ceremoniel Kakao

Dato fredag d. 15 nov kl. 19 – 22

Pris 395

Når månen står højt på himlen, badet i et smuk skær, inviterer den os til en magisk aften fyldt med fordybelse, healing og større samhørighed til os selv. Er du klar til at opleve den transformative kraft af en fuldmåneceremoni?

Månen inviterer os ind i helhed og forbundethed til alt, der er! Læn dig trygt ind i det kærlige rum hos Samavesa Yoga til Hjerte-Yin Yoga, Tromme Healing og en kop Ceremoniel Kakao.

Vi forbinder os til fuldmånens kraft, og der igennem vores egen kraft. Denne aften har fokus på Taknemmelighed og Hjertets Visdom. Månens kraft støtter os til at tale fra Hjertet og inviterer Hjertemodet ind – så DU kan stå i DIN fulde kraft.

Vi starter på yogamåtten, hvor alle bydes velkommen. Jeg fortæller om aftenen og den rå ceremonielle kakao og effekten deraf. Med en guidet meditation sætter vi intentionen og nyder den ceremonielle kakao.

Kroppen næres af blide bevægelser og Yin stræk i samklang med åndedrættet. Det hjælper energien rundt i kroppen og beroliger nervesystemet. Kakaoen er med til at åbne hjertet og skaber mere kontakt til dig selv og din intuition.

Min tromme ”Grace” forbinder dig med din oprindelige kilde, hvem du er, og hvorfor du er her. Trommens rytmer og vibrationer skaber en dyb resonans i kroppen, der kan fremme healing og velvære. Liggende kan du hengive dig til trommens lyd og nyde rejsen.

Vi bevæger os stille og roligt og gennem et par øvelser lader vi hjertet tale. Vi ærer og takker hjertet, og alt hvad du er. Du får en gave med et kærligt budskab, der kan støtte dig og dit Hjerte.

Vi afslutter med en dyb afspænding, der integrerer hele ceremonien og din oplevelse. Derefter går du ud i aftenen, og fuldmånen følger dig hjem.

Denne ceremoni er for dig, der ønsker større frihed i dit liv og mod til at handle på dit hjertes visdom. Ære og nære dig selv – og med bevidsthed gå dine næste skridt med værdighed.

Praktisk:
Alle kan deltage, ingen forudsætninger kræves

Du modtager mail ved tilmelding og et par dage inden ceremonien.
Medbring: behageligt blødt tøj, notesbog og pen

Der serveres ceremoniel kakao, te og lækker snack. Plads til 12 deltagere.

Kakaoen:
Den rå ceremonielle kakao indeholder gode næringsstoffer og virker hjerteåbnende.
Det anbefales at spise let eller faste i timerne op til ceremonien og helt undgå koffein, slik og alkohol. Hold dig helst fra mælkeprodukter hele dagen da det hindrer optagelse af de virksomme stoffer fra kakaoen

Vel mødt til en magisk aften. Det vil glæde mig at se dig!

Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig på tlf.60937039 eller mail magi@citrine.dk

Kærligst
Maria

www.mariacitrine.dk

Om Maria Sophia Citrine:
I over 25 år har jeg arbejdet med mennesker og udvikling på forskellig vis. Jeg har selv gennemgået en stor forvandling i mit liv, hvor Yin Yoga har haft en stor betydning for at få ro i nervesystemet og mere kærlighed til mig selv.

Som Shaman fra Hjertet er min tilgang intuitiv, og jeg arbejder ud fra indre visdom og guidning. Dette kombineres med mine erfaringer og uddannelser som Kranio-Sakral Terapeut, Kropsterapeut, Massør, Sexolog, Socialrådgiver samt Yin Yoga underviser.

Jeg tilbyder Retreats, 1:1 Sessioner, Meditationer, Yoga og Foredrag til mere Selvkærlighed, Forvandling og Bevidsthed.

Kærligheds Ceremoni med Hjerte-Yin, Tromme og Kakao

Dato 28 september 15 – 18

Pris 395

Giv dig selv en kærlig stund hvor vi fejrer Livet og Kærligheden. En nærende eftermiddag med Hjerte-Yin Yoga, Tromme Healing, Guidning samt en kop Ceremoniel Kakao – der alt sammen er med til at åbne Hjertet og skabe ro. En oplevelse for alle sanserne der inviterer dig til dybere kontakt med din kilde – Kærlighedens kraft.

Vi lander blødt på yogamåtten. Alle bydes velkommen, og jeg fortæller om dagen og den rå ceremonielle kakao og effekten deraf. Med en guidet meditation sætter vi intentionen for eftermiddagen og nyder den ceremonielle kakao.

Kroppen næres af blide bevægelser og yin stræk i samklang med åndedrættet. Det hjælper energien rundt i kroppen og beroliger nervesystemet. Kakaoen er med til at åbne hjertet og skaber mere kontakt til dig selv og din intuition. Den indre rejse inviterer dig til at forbinde dig med livets universelle energi – Kærlighedens kraft inden i dig.

Min tromme ”Grace” forbinder dig med din oprindelige kilde, hvem du er, og hvorfor du er her. Trommens rytmer og vibrationer skaber en dyb resonans i kroppen, der kan fremme healing og velvære. Liggende kan du hengive dig til trommens lyd og nyde rejsen.

Alt forgår i et stille og roligt tempo og i et varmt Hjerterum. Vi sætter Kærlighedsfrø i hjertet, der kan vokse. Inden vi runder dagen af, får du en gave med et kærligt budskab, der kan støtte dig på din videre rejse.

Denne ceremoni er for dig, der ønsker at dykke dybere ned i din egen kærlighed og forbinde dig med dit sande jeg. Til dig der ønsker større frihed i dit liv og støtte til at tage selvkærlige valg. Og mod til at gå efter det, der kalder på dig.

Praktisk:
Alle kan deltage, ingen forudsætninger kræves

Du modtager mail ved tilmelding og et par dage inden ceremonien.
Medbring: behageligt blødt tøj, vandflaske, notesbog og pen

Der serveres ceremoniel kakao, te og lækker snack. Plads til 12 deltagere.

Kakaoen:
Den rå ceremonielle kakao indeholder gode næringsstoffer og virker hjerteåbnende.
Det anbefales at spise let eller faste i timerne op til ceremonien og helt undgå koffein, slik og alkohol. Hold dig helst fra mælkeprodukter hele dagen da det hindrer optagelse af de virksomme stoffer fra kakaoen

Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig på tlf. 60 93 70 39 eller mail: magi@mariacitrine.dk

Jeg glæder mig til at byde dig med på Kærlighedens og Livets rejse.

Varmt velkommen!

Om Maria Sophia Citrine:
I over 25 år har jeg arbejdet med mennesker og udvikling på forskellig vis. Jeg har selv gennemgået en stor forvandling i mit liv, hvor Yin Yoga har haft en stor betydning for at få ro i nervesystemet og mere kærlighed til mig selv.

Som Shaman fra Hjertet er min tilgang intuitiv, og jeg arbejder ud fra indre visdom og guidning. Dette kombineres med mine erfaringer og uddannelser som Kranio-Sakral Terapeut, Kropsterapeut, Massør, Sexolog, Socialrådgiver samt Yin Yoga underviser.

Jeg tilbyder Retreats, 1:1 Sessioner, Meditationer, Yoga og Foredrag til mere Selvkærlighed, Forvandling og Bevidsthed.

Kærligst
Maria

Restshop; blød bevægelse & myofascial release

Dato 26 okt.

Pris 350

En eftermiddag i kærlig samtale med bindevævet, nervesystemet og kroppen i sin helhed. Med dybdegående terapeutisk selvmassage går vi på opdagelse i det indre landskab af fascia, som omkranser og gennemvæver kroppen fra top til tå og inviterer kroppen ind i blødhed, afspændthed og løsning af spændinger. 

Bindevævet (fascia) er et vidunderligt finmasket net af blødt væv, som omslutter, forbinder og gennemvæver kroppen fra top til tå. Vævets tilstand er afgørende for kroppens bevægelighed, stabilitet og vores generelle velbefindende og kan skabe problemer i form af stivhed, spændthed og skader, hvis ikke det vedligeholdes, næres og bevæges. Stress, ubearbejdede følelser og oplevelser kan sætte sit aftryk i fascia og resultere i restriktioner i bevægeligheden, hvilket vi typisk mærker som skader, smerter og anspændthed. 

Myofascial Release tilbyder en indgangsvinkel til en opdagelsesrejse i kroppens indre vævslandskab og en hjælpende hånd til at adressere restriktioner på et dybere kropsligt niveau. Ved brug af massagebolde og akupressur løsner, afspænder og smidiggør vi vævet, så aftrykkene hjælpes til at slippe – en selvgjort helkropsmassage med indvirkning på både det fysiske, mentale og emotionelle aspekt. 

Workshoppen byder på en introduktion til verdenen af fascia og virkningen af myofascial release. Vi lander indledningsvist i blød bevægelse og drager derfra videre ind i guidet selvmassage og lettilgængelige teknikker, som du kan tage med til en simpel og nærende egenpraksis. 

Du behøver intet forudgående kendskab til hverken selvmassage eller myofascial release for at kunne deltage – blot en krop at forkæle og en lyst til at læne dig ind i en blød og nærende eftermiddag i fællesskab. 

Thit er en Århus-kvinde i hjertet, men har aktuelt fødderne plantet i det københavnske, hvor hun som Doula, bevægelsesunderviser og facilitator sætter rammerne for jordnære og hjertevarme fællesskaber. Med en evigt voksende kærlighed til bevægelse og en grundlæggende nysgerrighed på kroppens mange potentialer og finurligheder, inviterer hun til at hoppe med ombord på en opdagelsesrejse i det indre landskab. 

Du kan læse mere om Thit lige her: https://www.thitschmidt.com/

Har du spørgsmål til restshoppen, er du hjerteligt velkommen til at række ud til Thit på mail: thitschmidt1@gmail.com 

At guide ind i yin

Modul 2, yin yoga certificering

27 februar – 2 marts Alle dage 9 – 17

Pris 4000

Klassisk Yin Yoga er en dyb og meditativ praksis med plads til langsommelighed, hengivelse og pauser imellem åndedragene. Her giver vi os god tid til den enkelte yogastilling og til alle de oplevelser, der åbnes op for, når tempoet sættes ned og nærværet får fylde.

Dette kursus er for dig, der vil fordybe dig i Yin Yoga, give din yogapraksis en vitamininsprøjtning og måske – hvis du allerede er yogalærer – udvide dine undervisningskompetencer. Undervisningen består af et mix imellem teori og kvalitetstid på yogamåtten.

Første modul kan sagtens stå alene og er åbent for alle udøvere, der vil fordybe sig i Yin Yoga. Modul 2 er målrettet yogalærere, der ønsker at specialisere sig i Yin Yoga og dele denne særlige tilgang til yoga med deres yogaelever. Lektionerne indgår også som en en del af Sattvas 300 timers uddannelse til YogaVejleder, hvis du skulle få lyst til at fortsætte fordybelsen.

Modul 2: At guide ind i yin

Der ligger selvfølgelig mange spændende overvejelser bag en gennemarbejdet Yin Yogaklasse. På dette modul lærer du endnu flere Yin Yogastillinger godt at kende. Du præsenteres også for en række forskellige sekvenseringsprinciper, så du kan sammensætte velfungerende programmer og får konkrete værktøjer til at formidle spændende temaer igennem din undervisning. 

​Deltagelse på modul 2 forudsætter deltagelse på modul 1 eller at du allerede er uddannet Yin Yogalærer.

​Ønsker du at blive certificeret er der + ca 5 timers hjemmearbejde.

Om Mari Nordstrøm

Mit forhold til Yin Yoga er en kærlighedshistorie.

Min Yin-undervisning udspringer af den klassiske Yin Yoga, af mine mange års studier hos Paul og Suzee Grilley og af mine studier af bindevæv og kroppens finurligheder hos inspirerende undervisere rundt omkring i verden, men er selvfølgelig også farvet af min baggrund som yogaterapeut. Jeg er særligt optaget af hvordan yoga kan bidrage til trivsel, indre udforskning og personlig udvikling – på yogamåtten og i hverdagen.

​Jeg glæder mig meget til at besøge Århus inden længe og dele fordybelsen med dig.

Yin yoga kursus

30 januar – 2 februar

Pris 4000

Klassisk Yin Yoga er en dyb og meditativ praksis med plads til langsommelighed, hengivelse og pauser imellem åndedragene. Her giver vi os god tid til den enkelte yogastilling og til alle de oplevelser, der åbnes op for, når tempoet sættes ned og nærværet får fylde.

Dette kursus er for dig, der vil fordybe dig i Yin Yoga, give din yogapraksis en vitamininsprøjtning og måske – hvis du allerede er yogalærer – udvide dine undervisningskompetencer. Undervisningen består af et mix imellem teori og kvalitetstid på yogamåtten.

Første modul kan sagtens stå alene og er åbent for alle udøvere, der vil fordybe sig i Yin Yoga. Modul 2 er målrettet yogalærere, der ønsker at specialisere sig i Yin Yoga og dele denne særlige tilgang til yoga med deres yogaelever. Lektionerne indgår også som en en del af Sattvas 300 timers uddannelse til YogaVejleder, hvis du skulle få lyst til at fortsætte fordybelsen.

ESSENSEN AF YIN

Modul 1: Yin Yoga fordybelse for alle

Vi begynder rejsen ind i Yinland med at lære om Yin Yogaens historie, grundprincipper og arketypiske stillinger. Vi studerer fascia og knogler, undersøger hvordan vi kan tilpasse yogastillinger til den enkelte og bruger en masse kvalitetstid på yogamåtten.

Som du sikkert allerede har mærket, er Yin Yoga meget mere end bare stræk af kroppens væv. På modulet her går vi derfor også på opdagelse i nogle af de dybere dimensioner af Yin Yoga. Hvad er det egentlig, der sker i det indre landskab, når vi lukker øjnene, vender opmærksomheden indad og giver os hen til en yogastilling?

Dette modul kan sagtens stå alene.

D. 30. januar til 2. februar 2025 kl. 9.00-17.00 alle dage

+ 1 times hjemmearbejde, hvis du ønsker et kursusbevis

Om Mari Nordstrøm

Mit forhold til Yin Yoga er en kærlighedshistorie.

Min Yin-undervisning udspringer af den klassiske Yin Yoga, af mine mange års studier hos Paul og Suzee Grilley og af mine studier af bindevæv og kroppens finurligheder hos inspirerende undervisere rundt omkring i verden, men er selvfølgelig også farvet af min baggrund som yogaterapeut. Jeg er særligt optaget af hvordan yoga kan bidrage til trivsel, indre udforskning og personlig udvikling – på yogamåtten og i hverdagen.

​Jeg glæder mig meget til at besøge Århus inden længe og dele fordybelsen med dig.

Kursus i kreativ sekvensering

Dato 8 – 10 november

Pris 500

Lad din Yoga og bevægelse udfolde sig som holistisk magi – 15 timers kursus både for Yoga-undervisere of udøvere

Datoer

8-9-10 November

Fredag 17-20

Lørdag 11-17

Søndag 11-16

Pris: 

Tilmelding inden 1/9; 2345 dkk

Tilmelding efter 1/9; 2789 dkk

Tilmelding til 2 * kursus ‘anatomi’ og ‘kreativ sekvensering’ inden 1/9; 4321 dkk
Tilmelding til 2 * kursus ‘anatomi’ og ‘kreativ sekvensering’ efter 1/9; 4367 dkk

Dette kursus er for dig, hvis du er nysgerrig på hvordan traditionel Yoga-asana kan kombineres med kropslig nysgerrighed, Yoga-filosofi og bæredygtig mobilitet. 

Du kan forvente et rum, hvor vi udforsker både nye og gamle bevægelsesmodaliteter i teori, men også praksis. Via kombinationen af bevægelse, gruppe-øvelser og individuel nusse-nørde-tid, vil vi sammen gå i dybden med de forskellige måder, en Yoga-praksis også kan udfolde sig på.

Highlights

Uanset din erfaring som underviser eller udøver, er det her kursus for dig, hvis du ønsker at skabe en Yoga-praksis der;

  1. Forebygger skader, respekterer anatomiske principper og fremhæver bæredygtig bevægelse
  2. Inkluderer indisk Yoga-filosofi, chakra-filosofi og hinduistiske historier
  3. Er guidet på en facon der føles autentisk som dig, og samtidig holder rum for dem, der (måske) udøver under din guiding
  4. Er en komplet alkymist-oplevelse, og som rummer krop-sind-spiritualitet.

Optimalt set, så er vores Yoga-praksis ikke “bare” endnu en form for træning, da Yoga i sin originalitet var en filosofi, men som den vestlige verden gjorde sit indtog på filosofien, så blev Yoga i lige så høj grad en bevægelsesform. På dette kursus lærer du hvordan de to verdener (østlig og vestlig) kan kombineres med rum for leg, anatomi og fysisk udfordring, men også i en mindful, spirituel og energetisk setting. 

Dette kursus er et forsøg på at skabe nysgerrighed på historien bag Yoga, og finde en måde hvorpå den årelange traditionsrige filosofi, kan inviteres ind i vores moderne Yoga-studier med musik, sociale medier og forventninger.

Det kan være en jungle at finde hoved og hale i, hvad Yoga “egentlig er”, hvad man “burde kunne” og om der overhovedet findes et svar, når vi i dag bliver bombarderet med indtryk fra alle sider. Få skabt et overblik for dig selv, og måske dine elever, så Yogaen kan blive æret både i krop-sind-spirituelt øjemed.

Facilitator

Nanna er certificeret fysioterapeut og har praktiseret samt undervist Yoga i snart et årti. Hun har uddannet Yoga-undervisere i anatomi, filosofi, sekvensering og positurer de seneste år, og er generelt meget passioneret for at gøre Yogaen til et lærerigt og bæredygtigt sted at være. Uanset kropstype, alder og erfaring.

Nanna har de seneste år arbejdet med fysioterapi i psyko-somatisk øjemed, og konstant søgt et sprog der binder kroppen og sindet sammen. Nanna har derfor de seneste år taget uddannelser i bl.a. MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction), Shake The Dust (somatisk embodiement) og neuropsykologi.

Desuden bevæger Nanna sig dagligt i kreative miljøer. Både i forskelligartede fysiske udtryk (klatring, dans, calisthentics, Yoga), men også sprogligt i forbindelse med hendes bogudgivelser og afholdelser af diverse events i form af oplæsninger, dagbogsskrivning og Yoga-kurser m.m.

Nanna er en erfaren underviser og har både holdt – og givet – rum til Yogainteresserede verden over. Forvent en underviser der er dybt passioneret for sit fag og som både tilbyder elementer af grin og alvorlighed i sine lektioner.

For at deltage i dette kursus er du…

  • Yogaunderviser eller udøver med nysgerrighed på kroppen
  • Åben for at lære nyt og give slip på gamle dogmer
  • Klar til at tage et dyk ned i biomekanik og krop-sind-forbindelsen

Inkluderet i prisen:

  • 15 timers uddannelse i kreativ sekvensering
  • Underviser manual og arbejdsbog
  • Te og snacks i løbet af weekenden
  • Udstyr; måtter, props osv
  • Lærerigt rum med mulighed for at udvide dit Yoga-fællesskab

Vær opmærksom på at:

  • Afhængigt af hvem der deltager på kurset, vil der formentligt blive talt både engelsk og dansk i undervisningen. Dog vil kurset blive planlagt sådan, at alle får mulighed for at øve sig på sit foretrukne sprog i både enkeltmands opgaver og gruppeopgaver.
  • Endelig information om tidspunkter, hvad der skal medbringes, pauser mm., vil blive tilsendt senest i starten af oktober.
  • Overnatning/måltider er ikke inkluderet i pris.
  • Hvis nogle yderligere spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte Nanna direkte via; 
    Instagram; @move.w.nanna
    Hjemmeside; https://www.yogawithnanna.com/eventEmail; nannahofmansoerensen@live.dk

Du kan tilmelde dig både kreativ sekvensering samt Anatomi kurset som et samlet kursus til 4321 kr.

Weekend-kursus i anatomi – både for undervisere og udøvende

Dato 18 – 19 – 20 oktober

15 timers kursus i funktionel anatomi af fysioterapeut og Yoga-underviser Nanna Hofman

Kurset er et dyk ned i kroppens kompleksiteter og biomekanikken bag asana-udøvelse (krops-positurer i Yogaøjemed). Vi vil sammen nørde og simplificere alt det, der kan synes svært at forstå, når vi bevæger os både med og uden smerte eller skader. 

Få svar på hvornår forskellige fraser som fx “skuldrene væk fra ørene”, “mikrobøj albuerne” eller “knæene bag tæerne” giver mening rent anatomisk – og hvornår de ikke gør. 

En weekend hvor alle er velkomne uanset erfaring! Interesse for funktionel anatomi og kroppen er det vigtigste. 

Yoga-undervisere vil blive 15h akkrediteret i henhold til Yoga-alliance. Dette kan kombineres med “kreativ sekvensering”-kurset og blive til en 30h akkreditering. 

Dato og tid:

18-19-20 Oktober
Fredag 17-20

Lørdag 11-17.30
Søndag 11.00-16.30

Pris: 

Tilmelding inden 1/9; 2345 dkk

Tilmelding efter 1/9; 2789 dkk

Tilmelding til 2 * kursus ‘anatomi’ og ‘kreativ sekvensering’ inden 1/9; 4321 dkk
Tilmelding til 2 * kursus ‘anatomi’ og ‘kreativ sekvensering’ efter 1/9; 4367 dkk

Hvad kan du forvente?

  • Et nysgerrigt læringsmiljø med rum til at vokse
  • Større selvtillid i kendskab til egen krop i bevægelse
  • Lær at tale “kropssprog” i højere grad og forstå både smerter, styrker og sensationer på helt ny facon
  • Fællesskab omkring Yoga både sammen med andre undervisere og udøvere
  • Lær at guide både egen, og andres kroppe, efter funktionelle anatomiske principper

Intentionen bag:

I løbet af weekenden vil vi udforske funktionel anatomi på alle tænkelige faconer; der vil både være gruppe-øvelser, individuel tid, fysisk udfoldelse og tavle-undervisning. Alt sammen for, at alle deltagende får et godt udgangspunkt for at blive komfortable i anatomiens grundprincipper.

Der kommer til at være fokus på det funktionelle aspekt, og i højere grad stille spørgsmålet “hvordan arbejder det” i stedet for “hvad arbejder”.

Målet med kurset er at gøre Yogaen, og bevægelse i det hele taget, et trygt, frit og mere bæredygtigt sted at være. 

Highlights

  • Typiske skader inden for Yoga
    • Hvordan kan vi undgå at Yoga bliver endnu en “blodsport”, hvor det bliver ganske normalt at blive skadet?
    • Hvad kan gøres for at kroppen trives i bevægelse i hele livet?
  • Dybdegående teori omkring cueing/fraser og myter
    • Anatomisk forklaring på vanlige sætninger som “skuldrene væk fra ørene”, “mikrobøj albuerne” eller “knæene bag tæerne”
  • Alignment
    • Hvad er det?
    • Hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke?
  • Cueing af forskellige kroppe i forskellige stillinger
    • Hvordan giver vi os selv (og vores elever) en følelse af “succes”, når vi bevæger os?
  • Yoga-filosofi og anatomi
    • Hvordan praktiserer vi i henhold til Yoga filosofiske grundprincipper som fx Ahimsa (non-violence) og Satya (sandhed)?
    • Yin- vs Yang-udøvelse

Facilitator:

Nanna er certificeret fysioterapeut og har praktiseret samt undervist Yoga i snart et årti. Hun har uddannet Yoga-undervisere i anatomi, filosofi og positurer de seneste år, og er generelt meget passioneret for at gøre Yogaen til et lærerigt og bæredygtigt sted at være. Uanset kropstype, alder og erfaring.

Nanna har de seneste år arbejdet med fysioterapi i psyko-somatisk øjemed, og konstant søgt et sprog der binder kroppen og sindet sammen. Nanna har derfor de seneste år taget uddannelser i bl.a. MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction), Shake The Dust (somatisk embodiement) og neuropsykologi.

Nanna er en erfaren undervisere og har både holdt – og givet – rum til Yogainteresserede verden over. Forvent en underviser der er dybt passioneret for sit fag og som både tilbyder elementer af grin og alvorlighed i sine lektioner.

Krav for deltagelse:

For at deltage i dette kursus er du…

  • Yogaunderviser eller udøver med nysgerrighed på kroppen
  • Åben for at lære nyt og give slip på gamle dogmer
  • Klar til at tage et dyk ned i biomekanik og krop-sind-forbindelsen

Inkluderet i prisen:

  • 15 timers certificering i Funktionel Anatomi ved Yoga-underviser og Fysioterapeut Nanna Hofman
  • Underviser manual og arbejdsbog
  • Te og snacks i løbet af weekenden
  • Udstyr; måtter, props osv
  • Lærerigt rum med mulighed for at udvide dit Yoga-fællesskab

Vær opmærksom på at:

  • Afhængigt af hvem der deltager på kurset, vil der formentligt blive talt både engelsk og dansk i undervisningen. Dog vil kurset blive planlagt sådan, at alle får mulighed for at øve sig på sit foretrukne sprog i både enkeltmands opgaver og gruppeopgaver.
  • Endelig information om tidspunkter, hvad der skal medbringes, pauser mm., vil blive tilsendt senest i starten af oktober.
  • Overnatning/måltider er ikke inkluderet i pris.
  • Hvis nogle yderligere spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte Nanna direkte via; 
    Instagram; @move.w.nanna
    Hjemmeside; https://www.yogawithnanna.com/eventEmail; nannahofmansoerensen@live.dk

Du kan tilmelde dig kursus i anatomi og kreativ sekvensering samlet til 4321 kr

Smagsprøve på Ayurveda for yogalærere

Dato 16 juni kl 10 – 12

Hvis du er yogalærer ved du allerede at en yogaklasse ikke bare er en stribe asanas , men en nøje designet klasse til at balancere krop og nervesystem. Værktøjerne og yogafilosofien er dybt forankret i ayurvedaen, som er en søstervidenskab til yogaen. Den tilbyder en helt dyb forståelse for hvordan vores unikke kroppe arbejder i samspil med vores omgivelser. De mennesker vi omgiver os med, naturen, vejret. Viser os sammenhænge, hjælper os til at finde indre og ydre kvaliteter og omsætte den til handling i eget liv og som yogalærer. Den giver os mulighed for at opdage eller genopdage kvaliteter og værdier i og hos os selv og alt det vi omgiver os med.

Hvordan kan du lære på Jannis uddannelse, og på denne formiddag vil du få en smagsprøve på, hvordan.

Program:

  • Introduktion til Ayurveda
  • Smagsprøve på uddannelsen
  • Faglig udvikling på uddannelsen
  • Personlig udvikling på uddannelsen
  • Spørgsmål
  • Guidet yogapraksis

Eventet optages og er derefter tilgængeligt i 30 dage, så du har mulighed for at se optagelsen, hvis du ikke har mulighed for at være med live.

Selvom eventet er gratis, skal du tilmelde dig for at få tilsendt link til både eventet og efterfølgende optagelsen. 

Yoga og livsglæde

23. november kl 13 – 15.30

Pris 350

Måske har du allerede oplevet hvordan kroppen kan føles lettere og humøret højere efter yoga?

Netop dét dykker vi ned i, når vi mødes til foredraget Yoga & Livsglæde hos Samavesa yoga til november.

Foredraget er for dig, der vil vide mere om, hvordan du kan bruge nogle af yogaens mange værktøjer – på og udenfor yogamåtten – til at finde ind i en større grad af balance, så livsglæden kan få fylde.

Glæd dig til at høre mere om yogafilosofi og -psykologi set med yogaterapeutiske briller, om at vælge de rigtige yogaøvelser til (og fra) og om hvordan du på en overskuelig måde kan drysse din dag med yoga.

Du vil selvfølgelig også få enkle, konkrete og venlige øvelser med hjem. 

Vi serverer en kop te og lidt snacks. 

Mari Nordstrøm er en af vores allerdygtigste yogalærere herhjemme.

Hun er certificeret yogaterapeut med 15 års erfaring. Hun skrev sit yogaterapeutiske speciale med fokus på depression, angst og kroniske smerter. Siden da har Mari fordybet sig videre indenfor både yogaterapien, flere former for kropsterapi og samtaleterapi hos forskellige undervisere rundt omkring i verden.

Sideløbende med sit virke som terapeut har Mari haft flere yogastudier i København. Hun står blandt andet bag Sattva Yoga; et yoga- og kursuscenter, hvor hundredvis af yogalærere har uddannet og videreuddannet sig igennem årene.

Mari har et mildt, imødekommende og varmt væsen.  Hun er afsindig vidende og kompetent og en virkelig dygtig formidler, som formår at gøre det hun fortæller om levende og konkret på en og samme tid. 

Glæd dig til at møde Mari og lappe lidt af al hendes viden i dig. 

Læs mere om Mari Nordstrøm

Beskrivelse her

Ayurveda for yogalærere og dig med særlig interesse.

En 6 måneders uddannelse med start 27 september 2024

Pris 15.000 for en og 12500 hvis du tilmelder dig med en ven.

Der er mulighed for ratebetaling.

AYURVEDA UDDANNELSEN’ er et spændende seks måneders forløb til dig, der gerne vil lære at bruge Ayurveda i din egen hverdag og din undervisning, hvis du er yogalærer.

På uddannelsen får du en god grundforståelse af Ayurveda og den indiske medicins perspektiv på balance.

Du lærer, hvordan denne balance helt naturligt udfordres af forskellige forhold såsom livsfaser, døgnrytme, årstider og samfundstender. Og du lærer, hvordan du trods disse ydre påvirkninger kan passe på dig selv, så du ikke så nemt bliver syg eller brænder ud.

Alt hvad du lærer, sættes ind i en moderne vestligt forståelsesramme, så det bliver nemmere for dig at omsætte teorien til praksis og undervisning.

Hvad er Ayurveda?

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem fra Indien, som er opstået sammen med yogaen. På mange måder er det Indiens svar på Traditionel Kinesisk Medicin.

Udover behandlingsmetoder, rummer både Ayurveda og Traditionel Kinesisk Medicin en lang række anbefalinger til, hvordan man nænsomt kan lave små overkommelige ændringer i sin livsstil, så hverdagens valg og prioriteringer med tiden bliver mere opbyggende for den fysiske, mentale og energetiske krop.

Ayurveda er altså mere end den yoga, der foregår på yogamåtten. De forskellige yogastillinger kan dog påvirke kroppen positivt, på samme måde som når forskellige energipunkter påvirkes i en ayurvedisk massage, zoneterapi eller akupunktur. Det skyldes at yogaøvelser stimulerer forskellige energibaner.

I Yin Yoga bruger man Traditionel Kinesisk Medicin som forståelsesramme til at vælge øvelser til sine klasser. Du kan bruge Ayurveda på tilsvarende måde.

Når du som yogalærer designer dine klasser med afsæt i Ayurveda, vil du ofte opleve, at din undervisning lander virkelig godt hos dine elever. Det betyder ikke, at du skal aflære alt andet du ved, men at du kan bruge Ayurveda som et ekstra lag – uanset om du italesætter det eller ej.

Hvorfor egenpraksis?

Uanset om du er yogalærer eller ej er dit helbred en vigtig del af uddannelsen.

Derfor er det en vigtig del af uddannelsen, at du forholder dig til de Ayurvediske grundprincipper og din egen oplevelse af balance eller mangel på samme i hverdagen.

Du vil blive vejledt i, hvordan du passer på dig selv, så du ikke så nemt bliver syg eller brænder ud. Og du kommer blandt andet til at lave en bæredygtig plan, der støtter din livskraft, din energi og dit generelle helbred.

Når du gang på gang holder et rum for andre, uden at have redskaberne til at kunne holde rum for dig selv, risikerer du at brænde ud.”

Hvem er uddannelsen til?

Ayurveda Uddannelsen’ er for undervisere og udøvere, der ønsker at fordybe sig i Ayurveda.

Som underviser er det ikke vigtigt hvilken stilart du er uddannet indenfor.

Som udøver er det en fordel, at du har lavet yoga i noget tid, så du har en grundfornemmelse af yoga og de forskellige yogaøvelser.

Du er velkommen på uddannelsen uanset om din motivation for at tage den er faglig, personlig eller en blanding. Blot du er opmærksom på, at din egen proces også er en del af forløbet.

Hvad lærer du på uddannelsen?

På uddannelsens syv moduler kommer du i grove træk til at arbejde med:

På uddannelsen kommer du i grove træk omkring disse temaer:

grundviden om Ayurveda
balance / ubalance
de fem elementer
de tyve kvaliteter
vata / pitta / kapha
sattva / rajas / tamas
prana / tejas / ojas
den fysiske krop
den mentale krop
den energetiske krop
fordøjelse / udrensning
livskraft, energi og glød

samfundspåvirkninger
yoga og stress
yoga og præstation
yoga og stagnation

døgnrytme
yoga om morgenen
yoga om formiddagen
yoga midt på dagen
yoga om eftermiddagen
yoga om aftenen
yoga før sengetid

årstidsrytme
yoga om foråret
yoga om sommeren
yoga om efteråret
yoga om vinteren

øvrige rytmer
yoga og livsfaser
yoga og menstruationsfaser

personlighedstyper
yoga til forskellige typer
repektfulde all-round klasser

stemning/atmosfære
sprogvalg og betoning
nonverbale virkemidler

MODUL 1: introduktion til Ayurveda

Vi dykker ned i de ayurvediske grundprincipper samt gunas, elementer, doshaer med mere.  På den måde får du et godt fundament for resten af din uddannelse. Og så lægger vi fundamentet for din personlige og realistiske ayurvediske egenpraksis samt motivationen for stille og roligt at gøre denne til en fast del af din hverdag.

mellem modul 1 og 2 har du mulighed for at få 30 minutters personlig sparring omkring din egenpraksis.

MODUL 2: Samfundstendenser

Du får en introduktion til forskellige samfundstendenser, der udfordrer det moderne menneskes generelle helbred fra et ayurvedisk perspektiv. Herefter får du eksempler på, hvordan disse kan adresseres gennem både din yogaundervisning og din egenpraksis.

MODUL 3: Vata, Pitta & Kapha

Vi dykker lidt dybere ned i de tre ayurvediske typer. Du får en fornemmelse for din egen ayurvediske type og dine ubalancer samt hvilken egenomsorg, der kan bidrage til at balancere disse. Derudover taler vi om, hvordan man håndterer forskellighed på yogahold samt hvilke yogastillinger, stemninger, sprog og non-verbale virkemidler vi kan bruge til at møde denne forskellighed.

MODUL 4: Energi, livskraft & glød (ojas)

På dette onlinemodul bliver du introduceret til det ayurvediske begreb ‘ojas’, som er en kilde til energi, livskraft og glød. Du får inspiration til både egenpraksis og undervisning, der adresserer ojas.

MODUL 5: Rytmer

Over to dage arbejder vi dybt ind i det ayurvediske blik på rytmer – døgnrytme, årstider og livsrytme. Du kommer til at arbejde med egne klasser, der passer til forskellige tidspunkter på dagen, forskellige årstider og forskellige aldersgrupper. Og du kommer naturligvis til at forholde dig til din egenpraksis ud fra temaet ‘rytmer’.

Mellem modul 5 og 6 har du mulighed for at få 30 minutters personlig sparring omkring din egenpraksis.

MODUL 6: Tema efter behov

Sammen med de andre deltagere på uddannelsen er du med til at bestemme temaet for et opfølgende online modul inden evalueringen.

MODUL 7: Evaluering & Afsluttende ceremoni

Du får mulighed for at dele, hvad du har lært på uddannelsen – både fagligt og personligt. Efter din deling får du personlig feedback. Når alle har delt, laver vi en afsluttende ceremoni, hvor du får dit uddannelsescertifikat og så går vi ud og spiser sammen.

Vi tager forbehold for mindre ændringer undervejs.

Datoer 2024-2025

Modul 1: fredag d. 27/9 + lørdag d. 28/9 2024 kl. 10-16 begge dage i Samavesa Yoga Studio Aarhus

Modul 2: søndag d. 25/10 2024 kl. 10-13 online via zoom

Modul 3: lørdag d. 16/11 + søndag d. 17/11 2024 kl. 10-16 begge dage i Samavesa Yoga Studio Aarhus

Modul 4: fredag d. 6/12 2024 kl. 10-13 online via zoom

Modul 5: lørdag d. 18/1 + søndag d. 19/1 2025  kl. 10-16 begge dage i Samavesa Yoga Studio Aarhus

Modul 6: fredag d. 28/2 2025 kl. 10-13 online via zoom

Modul 7: fredag d. 14/3 2025 kl. 10-16 + lørdag d. 15/3 2025 kl. 10-? i Samavesa Yoga Studio + på restaurant lørdag aften.

Hvem underviser?

Janni Ide Daugaard er yogalærer, egenomsorgsvejleder og ayurvedisk livsstilscoach. Hun har siden 2011 fordybet sig i Ayurveda med afsæt i, hvordan moderne vestlige mennesker kan opretholde deres fysiske og mentale balance i hverdagen. Hendes ønske med uddannelsen er at dele og udbrede de indsigter, hun har gjort gennem mange års teoretiske studier, undervisning og egenpraksis.

Janni er en nærværende og opmærksom underviser, der ikke er bleg for at spørge ind til, hvordan du oplever teorien ud fra dine levede erfaringer. Under hele uddannelsen har du hende med på sidelinjen både i forhold til din egenpraksis og din undervisning/formidling af Ayurveda. 

Pris og Indhold

Pris & Indhold

Ayurveda Uddannelsen for yogalærere’ koster 15.000 kr.

Tilmelder du dig sammen med én eller flere andre, tilbyder jeg en rabat på 2500 kr. til jer hver, så I kan deltage for 12.500 kr. pr. person.

Beløbet dækker:

Uvurderlig viden om Ayurveda sat ind i en moderne vestligt forståelsesramme, så det bliver nemmere for dig at omsætte teorien til undervisning og praksis.

6 undervisningsdage fordelt på 3 moduler, som foregår i Samavesa Yogastudio i Aarhus

3 onlinemoduler som foregår via zoom

2 individuelle online sparringssessioner á 30 minutter med Janni

1 certificeringsmodul i Samavesa Yogastudio i Aarhus

Følgeskab med de andre deltagere

Undervisningsmanual

Afslutningsceremoni

Uddannelsescertifikat

Fællesspisning den sidste dag

Jannis grundige forberedelse samt udvikling, design og print af den manual, som du får udleveret.

—-

Udover fællesspisning den sidste evalueringsdag på uddannelsen, er der ingen forplejning udover vand og te.Ved sygdom og fravær

Det er vigtigt, at du deltager i hele uddannelsesforløbet, for at du kan deltage i evalueringen. Ved sygdom og fravær bedes du derfor finde en løsning med Janni, så du kan indhente det manglende. Det kan eksempelvis være i form af individuelle lektioner, som kræver ekstra betaling.

Tilmelding og betaling

Tilmeldingen er bindende og betalingen for uddannelsen refunderes som udgangspunkt ikke. Betalingen kan deles op i max. fire rater og sidste rate skal være betalt inden uddannelsen starter.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du meddele dette på mail senest 30 dage før uddannelsen starter. Af din betaling vil 4000 kr. fungere som et depositum. Såfremt der er venteliste på uddannelsen, og din plads kan overtages af en anden, kan du få refunderet din betaling med undtagelse af depositum, som ikke refunderes.

Hvis du afmelder dig mindre end 30 dage før uddannelsen starter, eller efter uddannelsen er startet, er det ikke muligt at få refunderet din betaling.

Såfremt der mod forventning ikke er deltagere nok til at gennemføre uddannelsen, forbeholder vi os retten til at aflyse. I så fald får du naturligvis refunderet hele din betaling. Sker der uforudsete ting i samfundet, der gør, at vi ikke kan gennemføre uddannelsen fysisk, vil undervisningen foregå online eller flyttes til et andet tidspunkt.

– Janni

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902