Skip to main content

Tag: klangkoncert

Yin and sound

Søndag d. 22 oktober 2023 kl 19 – 21.30

Søndag den 22 oktober kan du give dig selv eller invitere en du holder af med til 2.5 timers YIN & SOUND.

Her vil Camilla fra Slow Beauty kombinere Yin Yoga med et afspændende lydbad samt aromaterapi og aktivering af din egen stemme og vibration gennem en fælles mantra-meditation. En holistisk og sansende oplevelse, som støtter dig i at komme ned i kroppen og hjertet, hvorfra du kan trække vejret dybt og give slip på det, der skal gives slip på.

Intentionen med dette event er at støtte dig i at skabe en dybere kontakt til dig selv og din krop samt at beroligere dit nervesystem. Med Yin Yoga har du mulighed for at frigøre spændinger i den fysiske krop, samt frigøre stagneret eller blokeret energi – følelsesmæssigt og mentalt. Dette bliver efterfølgende understøttet med en fælles mantrameditation og en afspænding med lydhealing, vibrationer fra syv krystalsyngeskåle afstemt til 432 hertz og aromaterapi. Der sker noget helt særligt, når vi i samme rum bruger vores stemmer og arbejder med de indre og ydre vibrationer.

Alt du skal gøre er at møde op i bevægeligt og behageligt tøj. Alle remedier ligger klar til dig når du kommer og din eneste opgave er at finde dig godt tilrette, tage imod og lade de afspændende stræk samt de vibrerende toner og lyde beroligere krop og sind.

Jeg glæder mig til at møde dig og invitere dig ind i et rum med varme, nærvær, urtete og flakkende stearinlys mens vi sammen nulstiller vores system.

Kh. Camilla, Slow Beauty

Læs meget mere om Camilla på www.slowbeauty.dk


“Tak for det fine rum, du holdte. Det var meget magisk, at være et sted, hvor man følte sig meget hjemme med folk, man ikke kender. Tak for at skabe som dette 🧡

“Camilla er en helt fantastisk spaceholder. Hun udstråler en dyb ro, der spreder sig ud til resten af rummet og får alle til at slappe af . Hun har et dejligt nærvær, der gør, at man føler sig helt tryg samt set, hørt og rummet. Det er så skønt at være en del af. Camilla er meget autentisk i sin undervisning, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at hun deler ud af egne erfaringer og oplevelser med livet. Det er virkelig inspirerende at lytte til. Jeg vil anbefale alle at give sig selv den gave, det er at opleve Camilla’s cirkler. Jeg kommer helt sikkert igen <3”

“Kære Camilla, Tusind tak for en skøn oplevelse, dit tillidsvækkende og ærlige rum. Lige hvad enhver lørdag aften skulle byde på. Kh. Rikke.”

“Det var så skønt! Du kan virkelig noget, følte sådan en ro og ren healing når du gik rundt i rummet og holdt hænderne over en – ren magi 💖✨💫 Tak for nogle rigtig skønne timer!”