Skip to main content

Detaljer

17 juni kl.14 – 17. Kom med til Elenas workshop og lad dig guide gennem et roligt, men varmende flow, hvorefter du vil bevæge dig til meditation. Der vil være refleksions og skriveøvelser der guider dig til at møde dit hjertes ønske og en længere Yoga Nidra 🤍🌱

Adresse

Samavesa Yoga
Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset
2. sal 8000 Århus C

Workshop

Sankalpa – Lyt til dit hjertes ønske

Dato 17 juni 14 – 17

Pris 395

Sankalpa er en intention, der traditionelt anvendes i Yoga Nidra meditation. ”San” betyder født fra hjertet, og ”kalpa”: udfolder sig over tid.

Intentionen i Yoga Nidra har til hensigt at give dig en følt oplevelse af det, der er allervigtigst for dig i dit liv. Når vi kender vores hjertes dybeste ønske, åbner det en vej til et liv, hvor vi kan begynde at orientere os efter det, der føles mest meningsfuldt for os.

Det er ikke sikkert, at du lige kan tappe ind i denne følte oplevelse med det samme, men på denne workshop vil vi gennemgå forskellige øvelser, der kan hjælpe dig med at opdage dit hjertes ønske.

Efter en kort introduktion til Yoga Nidra og dit Sankalpa, vil du blive guidet igennem en fysisk yoga praksis – et langsomt, men varmende yoga flow med fokus på bagoverbøjninger, der åbner for hjertecenteret. Foruden det hjerteåbnende element og øget opmærksomhed i kroppen, er altid godt at bevæge sig inden meditation, da dette bl.a. kan skabe en større ro i krop og sind under Yoga Nidra, hvilket bidrager til en dybere oplevelse.

Efter den fysiske yoga praksis vil der være en kort pause, inden vi går lidt mere i dybden med dit Sankalpa, og igennem en refleksions og skriveøvelse, kommer nærmere ind til kernen af, hvad der er dit hjertes dybeste ønske.

Selvom, at vi intellektuelt kan blive klogere på, hvad der er vigtigst i vores liv, så er Sankalpa en følt oplevelse, og derfor vil der i dagens Yoga Nidra være et øget fokus på at finde og mærke dit hjertes dybeste ønske. Som afslutning på dagens workshop, vil du således blive vejledt ind i en dyb, restituerende Yoga Nidra meditation. Traditionen tro, vil denne foregå liggende, og vare i ca. 35 minutter.

Yoga Nidra meditationen optages, og sendes til din mail (hvis du ønsker det), så du kan lytte til den igen. Der er ingen særlige forudsætninger for at kunne deltage, alle er velkomne uanset erfaring med meditation og yoga.

Medbring: notesbog, skriveredskab og varmt tøj.

Om Elena

Elena har praktiseret yoga siden 2008 ud fra Pattabhi Jois filosofi, ”Do your practice and All is coming” Det viste sig sandt og i 2014 tog hun sin første yogauddannelse i Sivanandayoga i Spanien. Siden har hun i Colorado taget en anusarauddannelse.

Elena er også psykolog og henter meget af sin inspiration fra mindfulness og – naturligvis – yogaens filosofiske og meditative rødder. Elenas hjertebarn er yogaNidra, der oversat betyder ´yogisk søvn’ og er en form for meditativ afspænding.


Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902