Detaljer

Moderne yoga er meget kropslig, og nogle af de vigtigste aspekter møder du ikke altid på en dropinklassse. Du kan sagtens bruge dem, hvis du lærer dem at kende. Faktisk ikke kun på yogamåtten, men i alle aspekter af dit liv. Patanjali beskriver de 8 trin i Yogasutraerne. Lær dem at kende i denne workshop.
Workshop

Patanjalis 8 trin til fred.

Dato 7. december 2021 16.30 – 19.30

Pris 300 kr.

Yoga er først og fremmest en praksis lavet af mennesker. En praksis med fokus på at skabe adgang og kendskab til vores indre, så det kan være vores udgangspunkt for at leve med, forstå os selv og verden omkring os.

Denne workshop kommer til at handle om Patanjalis yoga sutras, som af de fleste forskere betegnes som det mest betydningsfulde værk om yoga, og om hvordan de forskellige grene kan tolkes, mærkes og opleves.

Den 8 grenede vej, som Patanjali beskriver, hvad yoga er, hvad det kan, og hvorfor det er vigtigt. De 8 trin er en guide til fred, salighed eller oplysning.

På workshoppen kommer du til at lege med forskellige praksisser i de forskellige grene – eller trin. Det vil være en blanding af snak og teori, der vil gøre det tilgængeligt at koble metoderne til din egen praksis og hverdag, trin for trin.

Underviser Ea Wederkinch :

For mig er yoga en metode til at leve et så balanceret liv som muligt. Som underviser går jeg op i at undervisningen så vidt overhovedet muligt passer til dem jeg underviser. Uanset om det er nybegyndere, øvede, gravide, nysgerrige, forvirrede, nye mødre, stressede, ambitiøse osv.

Jeg kunne faktisk ikke forestille mig noget federe arbejde end at undervise yoga – uanset om det er blidt, varmt, intenst, meditativt, transformerende eller teknisk. Årsagen til det er faktisk så simpel, at yoga og meditation har gjort vanvittig meget for mig. Jeg var et stresset, skræmt og helt vildt vredt barn. Der har været meget smerte, under vreden var sorg. Nu kan jeg ærligt sige, at jeg har et vidunderligt liv. Med alle de udfordringer det bringer. Jeg bruger alle de teknikker jeg har lært til at gribe de udfordringer der dukker op fra min krop, fra min omverden, fra min fortid. Til at tage hånd om og ansvar for mit velbefindende. Og dermed alle dem jeg omgiver mig med. Og så synes jeg det er sjovt at bruge kroppen og lege. For mig er det også en form for egenomsorg. Min første lærer sagde: “Hvis du virkelig vil lære noget, så skal du undervise det”. Så derfor gør jeg det.

Uddannelse:

Mindfulness overbygning for yogalærer, med Martin Guldberg 75 timer

YoJo, Yoga og jordemoder – Efterfødselsyoga uddannelse 70 timer

Sattva 200 timers Yin

Sattva Gravid 100 timers overbygning 

Sattva – Hot og flow mentoringforløb 50 timer hver

Hamsa – Hands on, play and support 50 timer

Misa Yogaskole — Hatha yogalærer 2014 (Jan)-2015 (Dec)

Desuden har Ea læst et semester på jordmoderskolen.

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Viborgvej 161A
    8210 Aarhus
  • CVR: 41596902