Detaljer

Kom med, når Camilla kombinerer den ceremonielle kakao, som værktøj, med yin yoga, meditation, skriveøvelser, aromaterapi, lydhealing og afspænding. En helhedsoplevelse for krop, sind og sjæl, som kan skabe grobund for at genskabe forbindelsen til dig selv, din kerne, den ro og skaberkraft, som du har, indeni dig. 
Workshop

Nymåne Kakao Ceremoni

Kom med, når Camilla kombinerer den ceremonielle kakao, som værktøj, med yin yoga, meditation, skriveøvelser, aromaterapi, lydhealing og afspænding. En helhedsoplevelse for krop, sind og sjæl, som kan skabe grobund for at genskabe forbindelsen til dig selv, din kerne, den ro og skaberkraft, som du har, indeni dig. 

Intentionen med denne kakao ceremoni er at skabe et trygt, nærværende og healende rum for dig, som ønsker at skabe kontakt til din krop og sanser, og sidst men ikke mindst ønsker at smage og opleve den ceremonielle kakao med dens mange gode egenskaber. 

Vi tuner ind i nymånens energi, som ligger den 25. September, for at mærke efter og søsætte nye intentioner for den kommende periode og måske for resten af dit liv. 

Jeg kombinerer den ceremonielle kakao, som værktøj, med yin yoga, meditation, skriveøvelser, aromaterapi, lydhealing og afspænding. En helhedsoplevelse for krop, sind og sjæl, som kan skabe grobund for at genskabe forbindelsen til dig selv, din kerne, den ro og skaberkraft, som du har, indeni dig.  

Om ceremoniel kakao 
Ceremoniel Kakao kommer fra kakaoplanten, som stammer fra Syd -og Mellemamerika. Her har bl.a. Mayaerne anvendt kakao, lavet af plantens bønner, som plantemedicin til rituelle ceremonier og healingsarbejde i flere tusind år. Det siges at planten har mange helbredende egenskaber på et fysisk og åndeligt niveau. 

Kakaoen indeholder udover vitaminer og magnesium også theobromin – et alkaloid, som stabiliserer blodsukkeret og beroliger vores glatte muskulatur (den muskulatur, som findes i de indre organer og sørger for de bevægelser, der sker automatisk, dvs. uden viljens indflydelse). Det har samtidigt en vanddrivende effekt, som kan hjælpe med at få renset ud i systemet. 

Jeg tror personligt på, at den Ceremonielle Kakao har fundet sin vej til den vestlige verden fordi vi er blevet mere søgende efter alternative muligheder til medicin og alternative muligheder for terapi samt stunder til at sætte tempoet ned og fordybe sig. Mange af os lever til dagligt i et højt tempo og glemmer ofte at være til stede og nærværende for os selv, og vores medmennesker. Kakaoens budskab og invitation til at skabe en stund for sig selv med plads til sine følelser, passer rigtig godt sammen med Slow Beauty, som er denne generelle søgen efter mere ro og balance i hverdagen, og det at kunne sætte tempoet ned for at se mere indad. 

Jeg glæder mig til at holde et trygt og kærligt rum for dig. 

Hvem kan deltage? Alle der er åbne og nysgerrige for oplevelsen, kan få glæde af en kakao ceremoni. Du behøver ikke at have erfaring med meditation, selvudvikling, spiritualitet eller lign. 

Praktisk info: Medbring egen notesbog og skriveredskab. 

Den ceremonielle kakao har den mest mærkbare effekt ved indtagelse på tom mave. Undgå derfor gerne at spise et stort måltid eller at drikke kaffe 2-3 timer inden ceremonien for at opnå den fulde effekt af kakaoen.  

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på camilla@slowbeauty.dk eller fange mig før/efter undervisningen.  

Jeg håber på at se dig.  

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902