Skip to main content

Detaljer

Der ligger selvfølgelig mange spændende overvejelser bag en gennemarbejdet Yin Yogaklasse. På dette modul lærer du endnu flere Yin Yogastillinger godt at kende. Du præsenteres også for en række forskellige sekvenseringsprinciper, så du kan sammensætte velfungerende programmer og får konkrete værktøjer til at formidle spændende temaer igennem din undervisning. 
Workshop

At guide ind i yin

Modul 2, yin yoga certificering

27 februar – 2 marts Alle dage 9 – 17

Pris 4000

Klassisk Yin Yoga er en dyb og meditativ praksis med plads til langsommelighed, hengivelse og pauser imellem åndedragene. Her giver vi os god tid til den enkelte yogastilling og til alle de oplevelser, der åbnes op for, når tempoet sættes ned og nærværet får fylde.

Dette kursus er for dig, der vil fordybe dig i Yin Yoga, give din yogapraksis en vitamininsprøjtning og måske – hvis du allerede er yogalærer – udvide dine undervisningskompetencer. Undervisningen består af et mix imellem teori og kvalitetstid på yogamåtten.

Første modul kan sagtens stå alene og er åbent for alle udøvere, der vil fordybe sig i Yin Yoga. Modul 2 er målrettet yogalærere, der ønsker at specialisere sig i Yin Yoga og dele denne særlige tilgang til yoga med deres yogaelever. Lektionerne indgår også som en en del af Sattvas 300 timers uddannelse til YogaVejleder, hvis du skulle få lyst til at fortsætte fordybelsen.

Modul 2: At guide ind i yin

Der ligger selvfølgelig mange spændende overvejelser bag en gennemarbejdet Yin Yogaklasse. På dette modul lærer du endnu flere Yin Yogastillinger godt at kende. Du præsenteres også for en række forskellige sekvenseringsprinciper, så du kan sammensætte velfungerende programmer og får konkrete værktøjer til at formidle spændende temaer igennem din undervisning. 

​Deltagelse på modul 2 forudsætter deltagelse på modul 1 eller at du allerede er uddannet Yin Yogalærer.

​Ønsker du at blive certificeret er der + ca 5 timers hjemmearbejde.

Om Mari Nordstrøm

Mit forhold til Yin Yoga er en kærlighedshistorie.

Min Yin-undervisning udspringer af den klassiske Yin Yoga, af mine mange års studier hos Paul og Suzee Grilley og af mine studier af bindevæv og kroppens finurligheder hos inspirerende undervisere rundt omkring i verden, men er selvfølgelig også farvet af min baggrund som yogaterapeut. Jeg er særligt optaget af hvordan yoga kan bidrage til trivsel, indre udforskning og personlig udvikling – på yogamåtten og i hverdagen.

​Jeg glæder mig meget til at besøge Århus inden længe og dele fordybelsen med dig.

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902