Detaljer

Savner du nogle gange mulighed for at udfordre dig selv lidt i din praksis. At lege med nye former, finde dig selv i stillinger, du ikke har mødt før? Så kom og leg med.
Workshop

Leg i din yogapraksis.

Dette er en workshop for dig der gerne vil lege med nogle sjove overgange eller stillinger i den fysiske del af din yogapraksis.

Vi kommer til at lege med former og bevægelser som ikke er med i en helt almindelig yogaklasse til hverdag, men vi bruger også tid på at lege med omvendte stillinger og armbalancer.

Det primære formål er at lege og gennem legen udforske og undersøge hvad der muligt. Vi kommer helt sikkert til at vælte lidt rundt – og forhåbentlig grine af det.

Det her er en workshop for dig, som ikke nødvendigvis har brug for at det er alvorligt at lave yoga altid og har lyst til at udforske vejen til nogle af de lidt mere avancerede stillinger og overgange. Du behøver absolut ikke at kunne stå på hovedet eller hænder eller slå kolbøtter – du behøver bare at have lyst til at prøve – og så finder vi ud af det derfra.

Sørg for at have tøj på du kan bevæge dig i – og det er faktisk alt du behøver.

Om Ea.

For mig er yoga en metode til at leve et så balanceret liv som muligt. Som underviser går jeg op i at undervisningen så vidt overhovedet muligt passer til dem jeg underviser. Uanset om det er nybegyndere, øvede, gravide, nysgerrige, forvirrede, nye mødre, stressede, ambitiøse osv.

Jeg kunne faktisk ikke forestille mig noget federe arbejde end at undervise yoga – uanset om det er blidt, varmt, intenst, meditativt, transformerende eller teknisk. Årsagen til det er faktisk så simpel, at yoga og meditation har gjort vanvittig meget for mig. Jeg var et stresset, skræmt og helt vildt vredt barn. Der har været meget smerte, under vreden var sorg. Nu kan jeg ærligt sige, at jeg har et vidunderligt liv. Med alle de udfordringer det bringer. Jeg bruger alle de teknikker jeg har lært til at gribe de udfordringer der dukker op fra min krop, fra min omverden, fra min fortid. Til at tage hånd om og ansvar for mit velbefindende. Og dermed alle dem jeg omgiver mig med. Og så synes jeg det er sjovt at bruge kroppen og lege. For mig er det også en form for egenomsorg. Min første lærer sagde: “Hvis du virkelig vil lære noget, så skal du undervise det”. Så derfor gør jeg det.

Du kan læse mere om Ea på hendes hjemmeside www.eawederkinch.com

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902