Detaljer
Kærligheds Ceremoni med Hjerte-Yin, Tromme og Kakao
Dato 28 september 15 – 18
Pris 395
Giv dig selv en kærlig stund hvor vi fejrer Livet og Kærligheden. En nærende eftermiddag med Hjerte-Yin Yoga, Tromme Healing, Guidning samt en kop Ceremoniel Kakao – der alt sammen er med til at åbne Hjertet og skabe ro. En oplevelse for alle sanserne der inviterer dig til dybere kontakt med din kilde – Kærlighedens kraft.
Vi lander blødt på yogamåtten. Alle bydes velkommen, og jeg fortæller om dagen og den rå ceremonielle kakao og effekten deraf. Med en guidet meditation sætter vi intentionen for eftermiddagen og nyder den ceremonielle kakao.
Kroppen næres af blide bevægelser og yin stræk i samklang med åndedrættet. Det hjælper energien rundt i kroppen og beroliger nervesystemet. Kakaoen er med til at åbne hjertet og skaber mere kontakt til dig selv og din intuition. Den indre rejse inviterer dig til at forbinde dig med livets universelle energi – Kærlighedens kraft inden i dig.
Min tromme ”Grace” forbinder dig med din oprindelige kilde, hvem du er, og hvorfor du er her. Trommens rytmer og vibrationer skaber en dyb resonans i kroppen, der kan fremme healing og velvære. Liggende kan du hengive dig til trommens lyd og nyde rejsen.
Alt forgår i et stille og roligt tempo og i et varmt Hjerterum. Vi sætter Kærlighedsfrø i hjertet, der kan vokse. Inden vi runder dagen af, får du en gave med et kærligt budskab, der kan støtte dig på din videre rejse.
Denne ceremoni er for dig, der ønsker at dykke dybere ned i din egen kærlighed og forbinde dig med dit sande jeg. Til dig der ønsker større frihed i dit liv og støtte til at tage selvkærlige valg. Og mod til at gå efter det, der kalder på dig.
Praktisk:
Alle kan deltage, ingen forudsætninger kræves
Du modtager mail ved tilmelding og et par dage inden ceremonien.
Medbring: behageligt blødt tøj, vandflaske, notesbog og pen
Der serveres ceremoniel kakao, te og lækker snack. Plads til 12 deltagere.
Kakaoen:
Den rå ceremonielle kakao indeholder gode næringsstoffer og virker hjerteåbnende.
Det anbefales at spise let eller faste i timerne op til ceremonien og helt undgå koffein, slik og alkohol. Hold dig helst fra mælkeprodukter hele dagen da det hindrer optagelse af de virksomme stoffer fra kakaoen
Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig på tlf. 60 93 70 39 eller mail: magi@mariacitrine.dk
Jeg glæder mig til at byde dig med på Kærlighedens og Livets rejse.
Varmt velkommen!
Om Maria Sophia Citrine:
I over 25 år har jeg arbejdet med mennesker og udvikling på forskellig vis. Jeg har selv gennemgået en stor forvandling i mit liv, hvor Yin Yoga har haft en stor betydning for at få ro i nervesystemet og mere kærlighed til mig selv.
Som Shaman fra Hjertet er min tilgang intuitiv, og jeg arbejder ud fra indre visdom og guidning. Dette kombineres med mine erfaringer og uddannelser som Kranio-Sakral Terapeut, Kropsterapeut, Massør, Sexolog, Socialrådgiver samt Yin Yoga underviser.
Jeg tilbyder Retreats, 1:1 Sessioner, Meditationer, Yoga og Foredrag til mere Selvkærlighed, Forvandling og Bevidsthed.
Kærligst
Maria