Detaljer

I sessionen vil Govind tale med dig og lære om din krop-sind-forfatning, dit temperament, din personlighed og din nuværende livssituation (stressniveau, kost og generelle livsvaner). Da yoga arbejder på flere lag og har kapaciteten til at nå til “dit væsens centrum”, er der ingen begrænsninger for, hvilket specifikt problem du kan søge hjælp til.
Workshop

Individuelle samtaler med Govind

20 og 21 november.

Pris 1000 kr.





En individuel samtale er en time, hvor får du personlig rådgivning om, hvordan du kan harmonisere dit liv. Både når du ønsker sparring i forhold til din almindelige eller spirituelle udvikling. Men også til at navigere i kaos eller sygdom, når de daglige udfordringer overvælder dig, eller når du af andre årsager har brug for en hjælpende hånd.

Individuel vejledning er vigtig for at få de dybere fordele ved yoga og meditation. At nå ud over den kropslige følelse og til de tilstande, hvor yoga interagerer på de subtile niveauer og påvirker sindet og bevidstheden.

Der er ikke to sessioner, der er ens. Nogle sessioner vil hovedsageligt være fysisk baseret og andre samtale-baserede. Dog er det oftest en blanding af både yogaøvelser og livsråd/vejledning. Forvent at blive hørt, set, mødt og modtage vejledning du kan bruge i dit specifikke liv. Hvis du har en specifik sygdom eller skade, beder vi dig om at informere os på forhånd for at planlægge i overensstemmelse hermed.

Konsultationen vil foregå på engelsk.

Hør Govind fortælle lidt om de individuelle sessioner via linket til Govinds egen hjemmeside her.

For at booke skal du sende en mail til hello@samavesayoga.dk

Govind er i Aarhus 20 nov og holder workshoppen Yoga and ayurveda, hvorefter der er tider lørdag fra 15 – 18.30 samt søndag d.21 nov fra 8.30 – 19.00

Om Govind Radhakrishnan

Govind er født og opvokset i Indien. Hans åndelige udvikling er sket under vejledning af forskellige åndelige mestre fra Himalaya til Tiruvannamalai. Han formidler den traditionelle indiske yogafilosofi, der rækker ud over de fysiske asanas. Govind underviser i yoga med det formål at styrke sindet og øge livskvaliteten for sine elever, og han hjælper dem med at skræddersy deres yogapraksis i henhold til deres krop-sind-forfatning efter ayurvediske og astrologiske principper. Govind er kendt for at blande sin livsvisdom med humor og for at bygge bro over de kulturelle forskelle mellem øst og vest.









Govind har en youtubekanal, du kan finde lige her.

Han har også en ugentlig online satsang, du kan finde lige her.

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Viborgvej 161A
    8210 Aarhus
  • CVR: 41596902