Detaljer

Hvis hverdagen af og til synes at gøre dig lidt forpustet, kan det være godt at have nogle konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med at finde ro.
Workshop

Find ro i en vild verden

Dato 22 april 2023 kl. 11 – 17

Pris 825 kr.

På denne heldagsworkshop gennemgår Janni nogle af de samfundstendenser, som kan være udfordrende i hverdagen.

Hun forklarer, hvorfor de – fra et ayurvedisk perspektiv – kan medføre ubalancer såsom stress, søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, mindreværd, ængstelighed og lignende.

Og så får du konkrete eksempler på overkommelig egenomsorg, der kan hjælpe dig med at opretholde din hverdagsbalance i en vild verden.

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem fra Indien, som er udviklet sideløbende med yogaen. På denne heldagsworkshop fokuserer vi på de dele af ayurvedaen, som er mest relevant for moderne menneskers hverdagsbalance.

En af grundsætningerne i ayurveda er, at det der sker omkring dig, også sker inde i dig. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du kan balancere de fysiske og mentale udfordringer, der følger med det at være et moderne menneske i et moderne samfund.

Workshoppen er til dig, der savner relevant viden og helt konkrete eksempler på, hvordan du – ved hjælp af overkommelig egenomsorg – kan møde og balancere det, der udfordrer dig i hverdagen.

På workshoppen krydres teori og eksempler med små elementer af praksis. Du kan forvente en fordeling på ca. 70% snak og 30% praksis.

PRAKTISK:

MEDBRING
Notesbog, skriveredskaber, blødt og varmt tøj, en vandflaske med låg og eventuelt frokost.

FACILITETER
Der er adgang til toilet og el-koger. Og du kan låne yogaudstyr gratis i studiet.

FROKOSTPAUSE
Vi holder en times pause undervejs, hvor du kan spise din medbragte mad eller gå ud i byen. Der er rig mulighed for take-away tæt på studiet.

INKLUDERET
Prisen for workshoppen inkluderer undervisning og te. Transport & forplejning er ikke inkluderet.

Om Janni:

Jannis passion er, at kombinere perspektiver fra ayurveda, yoga, meditation og coaching med hendes faglige viden fra religionsvidenskab. Gennem foredrag, yogaklasser, workshops og kurser underviser hun moderne vestlige mennesker i, hvordan de på en praktisk måde, kan tage ansvar for deres helbred gennem egenomsorg.

Janni har selv praktiseret yoga siden 1997 og blev i 2011 både certificeret yogalærer fra Hamsa Yoga Studio og certificeret coach fra Empowermind. Efterfølgende har hun løbende gennemført en bred vifte af kortere yogauddannelser og kurser. I dag koncentrerer hun sig om ayurvedisk livsstil og egenomsorg i bredere forstand. Hun studerer den klassiske ayurvediske tekst ‘Ashtanga Hridayam’ med Nidhi Pandya via Shakti School, deltager løbende i webinarer og kurser med Cate Stillman og har desuden et kursus i Women’s Self-Care Training med Emily Kuser fra High Vibe Yoga.

“Jeg er overbevist om, at når vi lærer at opretholde vores personlige hverdagsbalance, får vi også overskud til at bidrage til en bedre verden.”

– Janni

Et yoga studio i Aarhus

Vi er et yogastudie i Aarhus, som deler vores passion for yoga med alle der har lyst til at være med. Vi tilbyder et frirum, hvor du kan bevæge kroppen og sindet fri af hverdagen, hvor du kan tage tid til dig selv og din praksis

Modtag nyhedsbrev

Holdbeskrivelser

Adresse

  • Samavesa Yoga
  • Skt. Pauls Kirkeplads 9 B baghuset 2. sal 8000 Århus C
  • CVR: 41596902